Det sidste lokale samlingssted for Sneslev og omegn.

Sneslev Forsamlingshus er bygget i 1889, og har altid været et godt samlingssted for alle former for fester og møder, samt dannet rammen om livets kulturelle og folkelige arrangementer. Driften af Sneslev Forsamlingshus varetages af en bestyrelse uden vært.

Forsamlingshuset kan lejes af alle, der er interesserede. Det er muligt både at indgå lejemål for en enkelt dag til fester, foredrag eller lignende, men der kan også indgås langtidslejemål, det vil sige et fast arrangement på en bestemt dag i ugen. Det kunne eksempelvis være danseskole, bankospil, mødeaktiviteter for klubber eller andet.

Støtteforeningen Husets Venner

Husets venner er en støtteforening til Sneslev Forsamlingshus. Den blev oprettet i 1972 med det formål at støtte husets drift og vedligeholdelse.

Vennerne står for forskellige arrangementer i løbet af året og forsøger at ramme så bredt et publikum som muligt.

Arrangementerne kan være:

  • Dekorations aften til jul
  • Fællesspisning for lokale borgere i Sneslev
  • Foredrag
  • Julefrokost for det lokale erhvervsliv, idræts foreninger eller private, der gerne vil have en hyggelig aften med god mad, musik og dans.

Mulighederne for at anvende det gamle forsamlingshus er mange, så hjælp os med at bevare Sneslev forsamlingshus i mange år endnu, ved at leje det til jeres private fester.

Sneslev Forsamlingshus
Grængebjergvej 4, 4250 Fuglebjerg.
Tlf. 2310 2772, e-mail: sneslevforsamlingshus@gmail.com